tirsdag den 14. august 2012

Om styrketræning

Gag, jeg hader det. Jeg hader at sætte mig ved en eller anden åndssvag maskine, indstille den, lave et par gentagelser og så videre til næste maskine. Jeg ved jeg ville have godt af at gøre det regelmæssigt, men jeg kommer bare ikke af sted. Det er på et plan, hvor jeg ikke en gang gider at komme med undskyldninger, jeg beslutter mig bare for ikke at tage af sted. Det er en beslutning jeg har det rigtig godt med, lige indtil den dag hvor jeg under en løbetur mærker en stikken i mit ene knæ. Så må jeg pænt tage op i motionscentret og gennemgå en håndfuld maskiner, men jeg værger mig ved det.

Jeg har relativt let ved at opbygge muskelmasse, men jeg vil ikke være muskuløs, jeg vil være tynd. En muskuløs krop kan være helt enorm smuk når det virker naturligt, men det er bare ikke så fedt, når tøjet ikke længere passer. "Jamen, det er jo muskler",siger folk. Yeah right, som om det har noget at skulle have sagt når man ikke kan få et par bukser op over lårene. En hver kvinde ved, at for små bukser betyder at man er blevet tyk, og så er det ligegyldigt hvad den reelle grund er. "Skat? Ser jeg tyk ud i dem her?". Lige før ferien købte jeg et par super lækre D&G bukser i en genbrugsbutik. De sad noget stramt, men hvad gør det, når prisen er rigtig. Nu kan jeg ikke lukke dem. Jeg trøster mig med, at de endnu er for varme, og at der er lang tid til vinter, men morgenluften dufter af efterår, og snart har jeg nu hele to par testbukser der skal findes frem i stedet for kun et, og jeg overvejer hvor i min kostplan jeg kan snyde, så at de måske passer... engang.

Her er flyttet endnu en midlertidig person ind, en pige. hun virker rigtig sød, men hun er tynd, og det minder mig om, at det de sidste 10 år har været min drøm at være så tynd, så jeg har kæmpet enormt meget med maden den sidste uge. Jamen, jeg havde jo fået et helt nyt kvindeideal med løberen Rikke Rønholt, havde jeg ikke? Jo, det havde jeg jo, og jeg har det nok også stadigvæk, men det andet har bare været en del af mit liv i så mange år, at det er svært at lægge det på hylden, for jeg synes jo stadig, at det er smukt at kunne se knogler. Jeg har let ved at bygge muskler, og svært ved at tabe fedt, så jeg ved godt hvilken krop jeg ville have lettest ved at opbygge, men den anden er jo også så fin, og jeg vil jo så gerne, og så alligevel, argh, jeg er så forvirret inde i mit lille skøre hoved. Life is complicated. No shit, Sherlock!

Men jeg var altså henne i motionscentret for at træne i morges, og ved enkelte af maskinerne lykkedes det mig næsten at være seriøs. Det var dog lidt svært at tage mig selv seriøst, da det gik op for mig, at jeg er præcis modsat alle body builder typerne. Body builderne gider ikke altid træne ben, for "dem lægger kvinderne jo ikke mærke til" (de skulle bare vide). Jeg derimod træner ben for at undgå knæskader, men armene... Jeg har virkelig ikke lyst til at træne armene, for de er i det mindste nogenlunde tynde, og jeg har ikke lyst til at dække knoglerne med et tykt lag af muskler. Jeg kan allerede så at de er blevet større efter 5 gange yoga, dø hund, dø (yoga joke). Jeg hader at styrketræne for jeg kommer bare ud derfra med en følelse af utilfredshed, for jeg føler ikke rigtigt, at jeg har opnået noget.

Ingen kommentarer: