mandag den 6. august 2012

Singing In The Rain

Næste gang jeg er i kirke, må jeg nok undlade at synge med på salmerne, for jeg tror ikke at Gud kan lide min sangstemme.

Jeg havde været henne og løbetræne, og det var gået rimelig godt, så jeg var i godt humør. Jeg var gået hen til centret i en let regn, så da jeg var kommet 100 meter vendte jeg om og hentede min regnjakke, hvilket var et godt valg, for da jeg skulle hjem var der skybrud, eller det regnede i hvert fald meget kraftigt. Egentlig regnede det så kraftigt, at en regnjakke var helt uden betydning, men mentalt var det godt at jeg var forberedt, og jeg skulle alligevel hjem i bad, så ud i regnen gik jeg, stadig i godt humør.

Regnen pjaskede ned, og der var så godt som ingen mennesker på gaderne, i hvert fald ikke på den lille vej hvor jeg bor. Et varmt bad var inden for rækkevide og der var en svag torden i baggrunden, og så kan sådan en regn faktisk være ganske hyggelig, nærmest som en massage. Jeg kunne derfor ikke lade vare med at tage et par dansetrin 1, 2, 1 saché, 2 saché, armene ud til siden og dreje rundt om mig selv, og så synge titelmelodien til Singing In The Rain mens jeg svingede mig rundt om en lygtepæl

BANG!!!

Tordenen havde hele tiden holdt sig i  baggrunden, som en hyggelig brummen, men dette ene brag kom lige hen over hovedet på mig. Jeg er normalt ikke ræd for en smule torden, men der er grænser for mit mod, og dette lyn var rigtig tæt på, så jeg fik et kæmpe chok og havde pludselig mistet al lyst til at synge, jeg var desuden kommet hjem, og jeg havde ikke brug for vidner til min frygtelige sangstemme.

Det har tordnet i fire dage nu, og vores TV pakke hos Boxer er gået ned (jeg ved ikke om det rent faktisk har noget med vejret at gøre). Jeg er så utilfreds med Boxer, at jeg ville klage, hvis det rent faktisk var mig der betalte for det (det er mit bosted og min husleje er ret lille) og jeg er ellers ikke en person der klager. Jeg beklager mig en hel del til mine venner og til pædagogerne, men når det galder at tage skridtet videre, så er jeg meget tilbageholdene. Når det gælder boxer, så ville jeg dog gøre en undtagelse.

TV programmer er en fast del af min hverdag. Det er ikke fordi jeg er helt specielt interesseret i hvad der sker på skærmen, undtagen når det er atletik, og det var det i weekenden, dog på en af de kanaler vi pludselig ikke kunne se. Men når TV ikke direkte interesserer mig, så giver det dog min hverdag nogle faste rammer, som jeg er meget afhængig af. Jeg står op kl 5 hver morgen, så når kl nærmer sig 15, så begynder jeg at blive træt, og jeg har brug for en undskyldning til at ligge på sofaen og være distræt. Pædagogerne må meget gerne snakke med mig, jeg ønsker faktisk at de lige sætter sig i 5 min og siger hej, men jeg kan jo ikke rode mig ud i alt for filosofiske samtaler, for jeg ser jo CSI, eller det gør jeg jo så ikke nu, for lortet virker ikke, og det er langt fra første gang det sker.

At Boxer så ikke tilbyder Viasats kanaler, det er så en fejl jeg må lære at leve med.

Ingen kommentarer: