lørdag den 6. oktober 2012

Om cafe Ris Ras

Cafe Ris Ras, Mejlgade 24 i Aarhus er nok et af de eneste steder i dette land der tillader rygning. Faktisk, så tilbyder de rygning, øl, kaffe, en bløde sofaer og ikke ret meget andet, men det er også hele charmen ved stedet, at det ikke prøver at være alt muligt det ikke er. Og sofaerne er bløde og rummet dejlig varmt, kaffen er måske lidt mere middelmådig end på andre caféer, men den er lettere at betale, men  deres udvalg af øl er stort, og det samme gælder deres andre alkoholiske drikke af, hvad det lige ser ud til for mig, af høj kvalitet, så er det bare en skam at jeg ikke drikker den slags.

Jeg var derinde, fordi jeg var sammen med en veninde som ryger, og hun ryger lige nøjagtig nok til, at det ville være irriterende hvis hun hele tiden skulle udenfor og gøre det. Hvad så med passiv rygning, er det ikke synd for en stakkels ikke-ryger som mig? Helt ærligt, så betyder det ikke så meget for mig. Jeg har en enkelt gang været derinde med en kammerat, hvor røgen var tæt, og da var det lidt ubehageligt, men i går hvor der kun var en tre fire mindre selskaber, da var det fint nok. Jamen er det ikke skadeligt for dig? Sikkert, men helt ærligt, så synes jeg ikke, at jeg kan tillade mig at være alt for fin på den hvad angår skadelige virkninger. Jeg er blevet syet 24 gange i armene på under 3 år, far slet ikke at tale om de hundredvis af andre sår jeg har påført mig selv. Jeg har de sidste 5 år haft 7 overdoser med panodiler, 2 overdoser antidepressiver, hvilket ikke nytter noget som helst, man kan lige så godt droppe det, for man føler sig bare til grin, og 1 overdosis benzoer. De sidste 7 år har jeg drukket op til 2 l Pepsi max om dagen, og tro ikke, at det er sundt bare fordi der ikke er sukker i. Jeg æder minimum 6 piller hver dag. Jeg kunne på lavpunktet i min spiseforstyrrelse kværne 3 l is, 20 pandekager og et par poser slik på 30 min og få det meste op igen på 10. Min rekord i at sulte mig selv er vist på 5 dage helt uden føde, og de sidste 3 af dagene drak jeg heller ikke den mindste tår vand. Jeg har været i seng med 5 forskellige fyre uden andet mål end at skade mig selv, så hvem er jeg at fortælle andre hvad de skal have lov til at udsætte deres egen og min krop for.

Jeg er selvfølgelig nødt til at have nogle grænser, og jeg kunne ikke finde på at ryge en cigaret selv (jeg kan godt finde på at bruge nikotinplastre som beroligende, for selv nikotin er mindre vanedannende end benzoer, men tjære i lungerne, nej tak. Jeg kunne heller aldrig drømme om at tage nogen form for euforiserende stoffer, for jeg er temmelig sikker på at jeg i løbet af ingen tid ville sidde på gaden og stikke mig i tæerne, fordi der ikke længere er andre steder tilbage. For at være helt ærlig, så tør jeg dårlig nok at drikke alkohol. Jeg siger, at det er på grund af min medicin, men xdet er mere personlige grunde
 Afsnit slettet
 og sådan har jeg det nu med alle voksne og alkohol. Unge der drikker sig fulde er bare tåbelige, men voksne er uhyggelige.

Nå, men i hvert fald sad min veninde og jeg på café Ris Ras og drak en kop kaffe, og jeg spiste min medbragte mad. Caféen tilbyder ikke noget spiseligt, så man er velkommen til at tage mad med selv, hvilket er rart, for det er ikke hver dag jeg orker en caféstørrelse portion til cafépriser. Vi sad og snakkede uddannelser. Vi er begge to i gang, vi er begge to ved at få styr på vores liv, og vi er begge to ret godt tilfredse med hvad vi har. Det var mærkeligt, god, men mærkeligt. De sidste 5.5 år har været krise efter krise, og alt hvad der er blevet gjort for mig har været lappeløsninger, for der har ikke været tid til andet, og jeg tror også, at det har været sådan for min veninde. Og nu sad vi der, og selvom vi altid har hygget os rigtig meget sammen, så var der en helt anden afslappet stemning end tidligere.

Vi snakkede sammen i to timer, og vi kunne være blevet ved, men jeg kender efterhånden mig selv, jeg ved, at jeg var nødt til at bryde op, for ellers ville jeg ikke klare togturen hjem. Vi sagde farvel, gav hinanden et kæmpe knus med løfter om at se hinanden snart. Det vil jeg mægtig gerne, men jeg ved bare at tiden går stærkt, og så pludselig er der gået flere måneder, men nu kommer jeg jo til Aarhus meget oftere end tidligere, så måske. Jeg giver desuden 1900,- for et månedskort, så pokker stå i det, så skal det udnyttes, om jeg så skal tage komplet ligegyldige ture bare for at få det brugt.

Ingen kommentarer: