fredag den 19. oktober 2012

Om en tid hos fysioterapeuten

Man føler sig lidt som et Münchhausen tilfælde, dem hvor enten dem selv eller børn kommer til lægen med indbildte eller påførte sygdomme bare for at få lidt opmærksomhed, men når man er syg med én ting, så kan man godt regne med også at fejle 117 andre ting. Nogle af de ting har forbindelse med ens primære diagnose, andre har ikke, men når man først har vænnet sig til at gå til lægen i tide og utide, så er det lidt lettere at komme af sted, når man fejler noget nyt, for en tur ved lægen er ikke noget særligt.

I den seneste 1½ måned er det min hofteskade der har generet mig. Sidste torsdag var jeg så ved lægen for at få en henvisning til en fysioterapeut. Han ville gerne give mig den, men syntes egentlig at det lidt var noget pjat, for han havde jo lige fortalt mig hvad der var galt (jeg skrev i indlæget sene, men hvad jeg skulle have var den lange lårmuskel ned langs siden). Jeg ignorerede ham og tog min henvisning og fik en tid hos en fysioterapeut i går.

Jeg er glad for at jeg kom derhen, for hun sagde ikke bare til mig, at det var den lange lårmuskel, men hun kiggede på mine ben og fødder og lagde mærke til at jeg hælder lidt indad på venstre fod og har nedsat styrke i venstre side, og det er ikke underligt venstre side den er gal med. Jeg vidste godt at jeg har nedsat følelse i venstre side, men det andet er nyt for mig. Så når jeg er svag i den side og oven i købet en anelse skæv, så skulle skaden komme på et eller andet tidspunkt.

Jeg har fået nogle øvelser jeg skal lave hjemme, og jeg håber, at jeg kan tage mig sammen, når nu jeg har fået at vide af en professionel, at jeg skal lave dem, jeg har ellers en helt masse øvelser, som jeg, i forskellige grader af burde, burde lave, men jeg får det ikke gjort, eller jeg lægger mig ned på gulvet og laver et par stykker, men så er der lige et eller andet som jeg lige burde ordne, og det er altid enormt vigtigt.

I dag da jeg var oppe og træne, var jeg overhovedet ikke motiveret, hverken for konditionstræning eller styrketræning, men jeg prøvede at komme i gang med begge dele. Konditionstræningen var alt for hård, og jeg gad ikke lige presse mig selv i dag, desuden gjorde de nye øvelse mine muskler mere ømme, så jeg stod ned fra maskinen og gik hen til styrketræningsmaskinerne. Jeg tog fire maskiner, men den femte var i stykker, og i stedet for at gå hen til en ny, gik jeg hjem.

Jeg fortæller mig selv, at det er helt i orden at være doven engang imellem, og det er det også, men man står bare tilbage med en lidt flad fornemmelse.

Ingen kommentarer: