700 siders kedsomhed

"The Viking World" edited by Stefan Brink

Om en 1½ uges tid starter mit sommerkursus om vikinger, og det skal nok blive sjovt. Som barn elskede jeg vikinger, ligesom jeg elskede Gammel Testamente, men på et tidspunkt gik det lidt i glemmebogen. Selvom det som sådan 'bare' er ment som et par ugers sommerunderholdning og ikke som en del af mit studie, så vil jeg alligevel gerne tage det seriøst, så jeg har anskaffet grundbogen og havde planer om at læse den før kurset går i gang, men jeg kan godt fortælle jer, at det kommer ikke til at ske, for selvom jeg keder mig, så keder jeg mig ikke SÅ meget.

At kolde bogen for 700 siders kedsomhed er måske lidt mere groft end den egentlig fortjene, men den er just heller ikke 700 siders sjov og ballade. Der er godt nok billeder i, men de er alle sammen i sort og hvid, og de fleste af dem er kort.

Det er dog ikke en grundbog sådan som jeg er vant til dem med en rød tråd/sammenhæng mellem de forskellige kapitler. Der er ingen helhed, men det er derimod en række artikler med hver deres agenda. Jeg har som sådan ikke noget imod videnskabelige artikler, de er bare lidt meget indforståede, så en udefrakommende som mig kan godt være lidt blank for hvad der foregår. Lige nu sidder jeg for eksempel og læser om hvordan man på et tidspunkt gik fra at bygge en slags huse til at bygge en anden, og jeg her ingen anelse om nogen af de forskellige typer huse.

Denne komplette uforståen har sendt mig ud i en mindre krise. Jeg hører ikke til. Jeg er uforstående og udenforstående. Er det at gøre grin med de andres seriøsitet at jeg tager det hele sådan lidt for sjov? Hvad laver jeg i det hele taget på dette hold?

Jeg har tilbragt så mange år af mit liv med at være syg. Jeg har gamblet med mit eget liv og helbred. Jeg har lært af livet er for kort til at sløse bort, hvor kitchet det end lyder. Man lærer hele livet, men hvis livet er kort, så har man travlt, og så må man tage sommerferien til brug. Men hvorfor vikinger? Der var jo også et passende teologisk kurses om Johannesevangeliet, men nej, livet er for kort til at isolere sig på ét sted. Mange studerende tager på sommer universitet ude i verden, væk hjemmefra. Den mulighed har jeg ikke i samme grad, så ude for mig må betyde ude fra mine vante rammer. Desuden kan verden også komme til mig. Vi har har ikke fået en liste over hvem der kommer hvorfra, men på den udsendte mail, kan jeg da som minimum se en række mailadresser fra Sydney University og fra en forkortelse som jeg tolker som Wisconsin.

Så jeg tillader mig at melde mig til og dukke op, selvom jeg ikke helt hører til.