Tilbage til tysk

Jeg har altid hadet tysk. Det drejede sig hverken om sproget, kulturen eller menneskene, det drejede sig om timerne i skolen.  I folkeskolen havde jeg en lærer der blankt indrømmede, at han ikke kunne tysk, og i gymnasiet havde jeg en lærer der udelukkende underviste de dygtigste elever.Som elev var jeg dog heller ikke selv det store vidunder, jeg sad og så deprimeret ud i luften og svarede et hvilket som helst spørgsmål med "Ich weiß nicht", og hver gang, tænker jeg, blev min lærers ansigt en smule mere gråt og opgivende.

Nu forholder dig sig dog således, at jeg læser teologi, og eftersom den danske folkekirke er luthersk evangelisk, og universiteterne er statsdrevne, så er den teologi vi lærer om primært også protestantisk. Mange tekster vil derfor oprindeligt være skrevet på tysk, og selvom det for det meste er okay at læse en oversættelse, hvorfor så tage den lette vej, når nu man kan sidde omgivet af ordbøger og grammatikker? I hvert fald vil det være en fornuftig idé at have bare et minimum af forståelse for tysk i tilfælde af, at jeg en dag for brug for det.

Enhver bevægelse må have et startpunkt og en retning, med mindre man snakker kvantemekanik, hvor man har ENTEN det ene ELLER det andet, og det der følger derefter bliver kun endnu mere mærkeligt. Nå, men i den mere begribelige verden som jeg nu engang befinder mig i, så var startpunktet Risskov Bibliotek hvor jeg var taget ned for at aflevere en bunke bøger til Læs For Livet. Retningen blev lidt mere tilfældig. Det handlede om, at biblioteket kun lå inde med 2 bøger på mit niveau, og da man jeg skal begynde et sted, så snuppede jeg den ene, og når jeg er færdig med den, så er med garanti helt klar til at læse Luther på originalsprog.