mandag den 29. juni 2015

Die beetch men med dårlig samvittighed

Jeg kan godt lide naturen, og jeg går ikke ind for, at slå dyr ihjel uden grund. Da jeg for nyligt opdagede et bibo i mit skur, var jeg til at starte med helt cool med, at de var der, det er jo også deres jord vi lever på, de var fredelige, generede mig ikke, og så synes jeg faktisk også at humlebier er en lille smule søde. Jeg syntes egentlig godt, at de kunne få lov til at være der. Jeg roste mig selv over min dyrevenlighed, og jeg syntes det var hyggeligt at se dem komme hjem til boet med benene tunge af pollen.

Desværre var jeg nødt til at ændre mening. En dag i sidste uge skulle jeg ud og handle, da jeg kom forbi en græsplæne der for nyligt var blevet slået. Dette havde øjensynligt generet en flok bier. Det var varmemesteren der havde slået græsset, men det var mig bierne angreb, Jeg er ikke allergisk over for bier i den livstruende forstand, men jeg kan godt have nogle ret grimme reaktioner alligevel, så jeg smuttede en tur på apoteket efter benadryler.

Det var ikke 'mine' bier der havde stukket mig, men jeg kom alligevel til at tænke lidt på dem. Mit skur ligger sådan, at alle der skal op til lejlighederne på første sal skal forbi. De har været søde indtil videre, men deres humør er ikke noget jeg har kontrol over, og der vil altid være den risiko, at de en dag ville kunne finde på at stikke en allergiker, og som med is på fortorvet, så er det så vidt muligt mit ansvar at sørge for, at det ikke sker. Så derfor Goodbye bee!

Ingen kommentarer: